Let's Visualize - Min autisme
Har du brug for værktøjer til at støtte mennesker med autisme i arbejde og uddannelse?
Så afholder vi kurser i "Let's Visualize - Min Autisme".
Mennesker med autisme er forskellige, det er derfor vigtigt at kortlægge og beskrive, hvordan diagnosen kommer til udtryk hos den enkelte.
Let's Visualize er et værktøj til at gøre lige netop det - i samarbejde med borgeren eller eleven.
Formålet med materialet er at gøre noget så komplekst som autisme let forståeligt via visuelle modeller, korte forklaringer og hverdagseksempler.
Kurset giver en grundig introduktion til og gennemgang af materialet til dig som fagperson samt praksiseksempler og øvelser. Kurset er for både begyndere og fagpersoner, der allerede er gået i gang med at afholde samtaler med brug af "Let´s Visualize - Min Autisme".
Hvis du allerede har materialet, så tag det gerne med på dagen, hvis ikke stiller vi eksemplarer til rådighed, som du kan låne.
Materialet er udarbejdet af Autismecenter Nord-Bo og kan erhverves hos Spektrumshop. Alle arbejdsark ligger tilgængelige på Lets Visualize.
Hans Knudsen Instituttet er de eneste på Sjælland, som tilbyder kurser i "Let’s Visualize - min autisme".
Kurset henvender sig til fagpersoner som har selvforståelsessamtaler med mennesker, som har autisme fx pædagogisk personale, psykologer, læger, sygeplejersker og miljøterapeuter.
|
Malene Højrup Møller, Faglig Chefkonsulent, Hans Knudsen Instituttet
Malene afholder workshops, kurser og webinarer om neurodivergens for virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Hun faciliterer desuden netværk og individuelle selvforståelsesforløb for neurodivergente. Med over 25 års erfaring som underviser og en specialisering i autisme og ADHD bringer Malene både faglig tyngde og menneskelig indsigt ind i sin formidling og undervisning.
|
Der vil være forplejning fra egen kantine i form af morgenmad fra kl. 8.30, frokost og eftermiddagssnack samt drikkevarer.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 19. august 2026 kl. 09:00 til 15:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 12. august 2026 kl. 09:00
Sted
Hans Knudsen Instituttet
Emdrupvej 28 A-C
2100 København Ø
Arrangør
Hans Knudsen Instituttet
Tlf. +45 39162130
hki@hki.dk
Indlæser