Grundkursus i autisme
Flere og flere mennesker får i dag stillet en autismediagnose. Fagfolk, der arbejder med børn, unge og voksne med autisme, har derfor brug for den rette viden og forståelse for autismespektrumforstyrrelser for at kunne tilrettelægge den relevante indsats for den enkelte.
Dette kursus har til formål at klæde dig godt på til arbejdet med mennesker med autisme, således der kan sikres tryghed og trivsel hos den enkelte og undgås svære, længerevarende belastningssymptomer. På kurset vil du få en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme gennem faglige oplæg, videoer og fælles diskussioner, og du kommer til at afprøve konkrete virksomme redskaber, du kan anvende i dit daglige arbejde med mennesker inden for autismespektret.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til fagpersoner, som skal eller er begyndt at arbejde med mennesker med autisme.
Mød din oplægsholder:
|
Malene Højrup Møller, Faglig Chefkonsulent, Hans Knudsen Instituttet
Malene afholder workshops, kurser og webinarer om neurodivergens for virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Hun faciliterer desuden netværk og individuelle selvforståelsesforløb for neurodivergente. Med over 25 års erfaring som underviser og en specialisering i autisme og ADHD bringer Malene både faglig tyngde og menneskelig indsigt ind i sin formidling og undervisning.
|
Der vil være forplejning fra egen kantine i form af morgenmad fra kl. 8.30, frokost og eftermiddagssnack samt drikkevarer.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 18. marts 2026 kl. 09:00 til 15:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 10. marts 2026 kl. 12:00
Sted
Hans Knudsen Instituttet
Emdrupvej 28 A-C
2100 København Ø
Arrangør
Hans Knudsen Instituttet
Tlf. +45 39162130
hki@hki.dk
Indlæser